Følgende indhold er oversat fra kinesisk kilde ved hjælp af maskinoversættelse uden efterredigering.
Oversættelse af japansk til kinesisk er en af de almindelige udfordringer i oversættelsesarbejde, især på grund af forskelle i sprogstruktur, kulturel baggrund og grammatik, hvilket gør oversættelsesprocessen fuld af kompleksitet. I japansk oversættelse er der mange vanskeligheder, som kinesiske oversættere ofte støder på under oversættelsesprocessen, især med hensyn til grammatiske forskelle, ordforrådsvalg, æresbevisninger og mundtlig udtryksevne. Denne artikel vil undersøge disse oversættelsesvanskeligheder i detaljer og give tilsvarende løsninger.
1. Forskelle i japansk grammatik
De grammatiske forskelle mellem japansk og kinesisk er en af de almindelige vanskeligheder ved oversættelse. Sætningsstrukturen på japansk er normalt i rækkefølgen "subjekt + objekt + prædikat", mens den på kinesisk er mere fleksibel, især i talesprog, hvor prædikatverbets position kan ændre sig afhængigt af konteksten. Derudover bruger japansk partikler til at angive grammatiske forhold, mens kinesisk bruger ordorden og funktionsord (såsom "de", "lai" osv.) til at angive grammatiske forhold. Løsning: Ved oversættelse er det første skridt at opdele japanske sætninger, forstå de grammatiske funktioner i hver del og derefter foretage rimelige justeringer i henhold til de kinesiske grammatiske regler. For eksempel bruges "が" eller "は" på japansk normalt som subjektsmarkører, og ved oversættelse kan subjektet udledes af konteksten, og sætningsstrukturen kan justeres. Derudover skal almindelige inverterede sætninger eller sætninger med udeladte subjekter på japansk suppleres eller omskrives i henhold til kinesiske vaner.
2. Vanskeligheder med ordforrådsvalg
Nogle japanske ordforråd har ikke direkte korresponderende ord på kinesisk, hvilket gør ordforrådsvalg til en stor vanskelighed i oversættelsen. For eksempel har det japanske ord "おরれ様" ikke et fuldstændigt ækvivalent ord på kinesisk. Selvom det kan oversættes til 'hårdt arbejde' eller 'du har arbejdet hårdt', er konteksten og udtrykket af de to ikke helt ensartet. Løsning: Når oversættere støder på ordforråd, der ikke direkte korresponderer, skal de foretage passende justeringer baseret på konteksten. For eksempel kan der for udtryk som 'udmattet' vælges forskellige oversættelsesmetoder baseret på kontekstens formalitet. Derudover kan der for nogle ordforråd med kulturelle karakteristika vælges forklarende oversættelse, eller der kan bruges yderligere sætninger med forklaringer for at gøre målsprogets læsere forståelige.
3. Oversættelse af ærefuldt og ydmygt sprog
Respekt og beskedenhed er vigtige sproglige træk på japansk, mens der ikke findes lignende udtryk på kinesisk. Derfor er det en stor udfordring at oversætte ærefulde og ydmyge udtryk fra japansk til kinesisk. På japansk afspejles æresbevisninger ikke kun i verbændringer, men også i specifikke ordforråd og sætningsstrukturer såsom "ございます" og "おっしいる", som kræver særlig opmærksomhed. Løsning: Når man oversætter æresbevisninger til japansk, skal oversættere tage hensyn til kinesernes udtryksvaner og kulturelle baggrund. Ved formelle lejligheder kan man vælge at bruge æresbevisninger som "du", "gui" osv. I mere dagligdags miljøer kan æresbevisninger passende udelades. Derudover kan nogle æresbevisninger på japansk formidles gennem ændringer i tone, såsom "おっし동る", som kan oversættes til "sige" og formidle respekt gennem kontekst.
4. Udeladelsesfænomen på japansk
På japansk udelades ofte nogle sætningskomponenter, især i talesprog. For eksempel udelades subjektet "きまか?" ofte på japansk, og "きまか?" kan oversættes til "gå?", men den udeladte del skal ofte præciseres på kinesisk. Dette udeladelsesfænomen kræver, at oversættere udleder de udeladte dele baseret på konteksten. Løsning: Ved oversættelse er det nødvendigt at supplere de udeladte dele baseret på kontekst og kontekst. For eksempel udelades subjektet "きまか?" på japansk i talesprog, men når det oversættes til kinesisk, bør subjekter som "du" eller "vi" tilføjes i henhold til situationen for at sikre sætningsintegritet og klarhed i udtrykket.
5. Indflydelsen af kulturelle forskelle på oversættelse
Japansk og kinesisk har forskellige kulturelle baggrunde, hvilket gør det vanskeligt at oversætte bestemte udtryk eller vaner direkte ækvivalente. Især når det kommer til skikke, traditioner og social etikette, kan oversættelse kræve kulturelle tilpasninger. For eksempel har "いただきます" og "ごちそうさました" på japansk ikke fuldstændig ækvivalente udtryk på kinesisk, så kulturelle forskelle skal tages i betragtning ved oversættelse. Løsning: I denne situation skal oversættere have et vist niveau af tværkulturel bevidsthed. For kulturspecifikke udtryk kan der anvendes kulturel tilpasningsoversættelse, eller der kan gives yderligere forklarende oversættelse for at hjælpe læserne på målsproget med at forstå. For eksempel kan "いただ〚す" oversættes til "Jeg er begyndt at spise", mens "っちそうした" kan oversættes til "Tak for din gæstfrihed" med passende anmærkninger eller forklaringer.
6. Stemningspartikler og adverbier på japansk
Der findes mange stemningsord og adverbier på japansk, der bruges til at udtrykke talerens følelser, holdninger eller tone. Disse modale partikler og adverbier har ofte ikke direkte ækvivalente udtryk på kinesisk. For eksempel har partikler som "ね", "よ" og "かな" på japansk ikke præcis de samme partikler på kinesisk. Løsning: Når du oversætter, kan du bruge de tilsvarende toneord på kinesisk i henhold til kontekstens behov. For eksempel kan "ね" oversættes til "ba" eller "rigtigt", og "よ" kan oversættes til "åh" eller "ah". At vælge passende toneord baseret på konteksten kan bevare tonen i den originale tekst, samtidig med at oversættelsen bliver mere naturlig.
7. Håndtering af lange og sammensatte sætninger
De almindelige lange og sammensatte sætningsstrukturer på japansk udgør nogle gange en udfordring for oversættere i forhold til, hvordan de skal opdele sætninger. På japansk forbinder sammensatte sætninger forskellige sætningskomponenter gennem partikler og konjunktioner, mens lange sætninger på kinesisk ofte kræver justering af sætningsstrukturer for at udtrykke sig klart. Løsning: For komplekse japanske lange eller sammensatte sætninger kan oversættere opdele dem efter deres betydning og forenkle dem til flere kortere sætninger for at overholde kinesiske udtryksvaner. Derudover bør man være opmærksom på forholdet mellem komponenterne i hver sætning for at undgå problemer med uklar logik eller unøjagtig udtryk i oversættelsen.
8. Opsummering
At oversætte japansk til kinesisk er en udfordrende proces, der involverer forskellige vanskeligheder såsom grammatiske forskelle, ordforrådsvalg, æresbevisninger og mundtlig udtryksevne. Gennem en dybdegående analyse af disse oversættelsesvanskeligheder kan det konstateres, at der er løsninger bag hver vanskelighed. Oversættere skal have et solidt sprogligt fundament, fleksibel brug af sprogfærdigheder og tværkulturel følsomhed for bedre at kunne udføre oversættelsesarbejdet fra japansk til kinesisk. I processen med japansk oversættelse kan løsningen af disse vanskeligheder ikke kun forbedre nøjagtigheden og flydendeheden af oversættelsen, men også fremme gensidig forståelse og kommunikation mellem de to sprog og kulturer.
Opslagstidspunkt: 24. april 2025